Køberrådgivning

Brug Toxen-Worm som køberrådgiver ved dit næste boligkøb
Der er god fornuft i at spørge en køberrådgiver til råds, hvis du står over for et kommende boligkøb. Med en rådgiver på sidelinjen står du ikke alene, når prisen på boligen skal forhandles, og kontrakten skal underskrives. Det er en stor beslutning at købe en ny bolig, men den kan træffes med ro i maven, når du har en køberrådgiver til at vejlede dig gennem forløbet.

Du kan trygt vælge Toxen-Worm som din køberrådgiver i forbindelse med dit huskøb. Vi har 40 års erfaring, og vi kender lovgivningen og ved, hvad der rører sig på boligmarkedet. På baggrund heraf kan vi give dig den rådgivning, du har brug for – uanset om du er førstegangskøber eller er erfaren i boligkøb.

Hvor ejendomsmægleren har sælgers ryg, har vi din ryg som køber, og vi hjælper dig med at købe det bedste hus til den
bedste pris.
To typer af køberrådgivning
Hos Toxen Worm arbejder vi med køberrådgivning i forbindelse med huskøb på to forskellige måder. Om den ene eller anden type passer bedst til dig, afhænger af, hvor langt du er i købsprocessen, og hvor meget rådgivning du ønsker.
Til dig, der har fundet boligen

Den første type køberrådgivning henvender sig til dig, der har brug for en uvildig sparringspartner og rådgiver i slutningen af boligkøbet. Vi indtræder som uvildig køberrådgiver, efter at du har undersøgt boligmarkedet, fundet den bolig, du gerne vil købe, og fået købsaftalen til underskrift.

I praksis fungerer køberrådgivningen ved, at vi inviterer dig til et møde, hvor vi gennemgår købsaftalen fra A-Z for at sikre, at de juridiske aspekter er i orden. Denne gennemgang sætter dig grundigt ind i, hvilke forhold du binder dig til, og hvilke opmærksomhedspunkter der er omkring boligkøbet. Du har mulighed for at stille alle de spørgsmål, du har brug for, så du med ro i maven kan skrive under på aftalen.

Vi hjælper dig herefter med at godkende handlen. Efter gennemgangen af kontrakten sender vi en godkendelsesskrivelse til mægleren med eventuelle rettelser til købsaftalen, og handlen godkendes på dine vegne. Vi hjælper dig også med at vælge den rette husforsikring og finansiering af boligen. Når disse ting falder på plads, er handlen endelig. Vi udarbejder skøde, tinglysning og refusionsopgørelse, og når du går ud ad døren sidste gang hos os, er du den nye ejer af boligen, og alt omkring købet er på plads.
Til dig, der har brug for vejledning fra start til slut
Den anden type køberrådgivning henvender sig til dig, der har brug for vejledning fra start til slutning  i købsprocessen. Typisk begynder forløbet med en forventningsafstemning og behovsafklaring. Vi taler om, hvilke ønsker og drømme du har for den kommende bolig. Har du og din partner fx planer om at udvide familien, eller vil du have luft i budgettet til rejser? Disse overvejelser og forventningsafstemningen på det personlige og økonomiske plan er fundamentale for at kunne finde netop den bolig eller grund, der passer til dig – og vi hjælper dig med at få afklaret dem.

Når disse overvejelser er på plads, undersøger vi boligmarkedet for potentielle boliger i samråd med dig. Boligmarkedet er enormt, og det kan være svært at navigere i. Derfor er det en god idé at have en uvildig rådgiver med undervejs, som kan styre jer uden om de irrelevante boliger.
Vi hjælper desuden med at vurdere, om prisen på en potentiel bolig er den rigtige. Vi undersøger, om der er udfordringer i forhold til lokalplanen, eller om der er skjulte mangler ved boligen. Vi gennemgår tilstandsrapporten i et sprog, der er til at forstå, og vi tilbyder at sætte dig i forbindelse med en håndværker, der kan undersøge boligens stand. Med andre ord hjælper vi med at afklare, om boligen vil være et godt køb eller ej.
Når du har lagt dig fast på en bolig, hjælper vi med at forhandle prisen på boligen – enten ved at varetage forhandlingen eller klæde dig på til den.
Herefter foregår rådgivningen som beskrevet i forrige afsnit ”Til dig, der har fundet boligen”. Vi sørger for at få indskrevet et rådgiverforbehold i købsaftalen. Selvom man som køber har en fortrydelsesret, hvis man ønsker at trække sig ud af aftalen, koster det 1% af købesummen. Man undgår denne udgift med et rådgiverforbehold, og det er derfor noget, vi anbefaler til alle vores kunder. Forbeholdet koster ikke noget – det skal blot indføres i købsaftalen.
Køberrådgivning pris: Hvad koster det?
Hos Toxen Worm holder vi udgifterne for dig som kunde så lave som muligt. Det gælder ikke kun prisen på køberrådgivning, men også fx vores juridiske ydelser, hjælp til testamenter, sælgersalær m.m.
Priser på køberrådgivning:
•               Hjælp til gennemgang af købsaftale og gennemførelse af handlen = 6.250 kr.
•               Hjælp fra starten til slutningen af købsprocessen, inklusive ovenstående = 12.500,00 kr. .
Hvorfor skal du vælge køberrådgivning i forbindelse med dit huskøb?
Selvom køberrådgivning er en ekstraudgift i et boligkøb, er pengene givet godt ud. Grundlæggende klæder rådgivningen dig på til købet. Det er din sikkerhed for, at der er gennemsigtighed i boligkøbet, og at du ved, hvad du sætter dine penge i.
De mange juridiske aspekter og det komplicerede papirarbejde gør det nemt at overse vigtige informationer. Det undgår du ved at konsultere en køberrådgiver. Samtidig minimerer du risikoen for at foretage et fejlkøb, enten fordi beslutningen ikke er gennemtænkt, eller forholdene ikke er undersøgt i dybden. Det ekstra sæt øjne på sagen er din forsikring, og det gør, at du kan sove trygt om natten.
Vælg Toxen-Worm som din køberrådgiver
Med Toxen-Worm som din køberrådgiver gennem dit boligkøb får du en købermægler, som arbejder for at sikre dig det bedste hus til den bedste pris. Vi varetager udelukkende dine interesser og tager udgangspunkt i din situation. Du får den samme rådgiver fra start til slut, og du har mulighed for at kontakte os gennem hele forløbet.
Vi har eksisteret siden 1983 og har assisteret og rådgivet mange boligkøbere gennem tiden. Medejer Annette Lander er uddannet ejendomsmægler og har en HD i finansiel rådgivning. Hun har desuden en efteruddannelse i køberrådgivning og er trænet i, hvordan køberens behov og situation imødekommes bedst muligt.
Kontakt Annette Lander på tlf. 28763634 eller mail: al@toxen.dk, hvis vi skal fungere som din køberrådgiver i dit boligkøb.